Inspirationsbrev 21. 11. oktober 2011.
I dette inspirationsbrev får du blot en af mine klummer fra Erhvervsavisen, aug. 2011. Flere har brugt den konstruktivt og synes, den skulle bredes ud. En virksomhed har sat den på toilettet. Endvidere lidt om seneste nyt fra relazion.
Klumme: Kan du skynde dig langsomt?
Du har travlt og møder en køreskoletraktor. Øv, det går for langsomt, når du sikkert lige at tænke. Pausen i den langsomme kørsel kan være lidt skræmmende. Du må geare ned bag traktoren og vente. Hvordan når du det næste møde. Konstant tjekker vi lige mails, som tikker ind løbende, og vi er hele tiden på vej….
Pausen kan også gå hen og blive fascinerende og helt nødvendig i en tid hvor du kan meget let kan miste fokus. Ved gentagne afbrydelser, bliver vi ineffektive og vores hjerner overophedet.
I min praksis, møder jeg ofte ledere og medarbejdere, der vil have hjælp til mere fokus. De oplever mange forstyrrelser og mangler rolige zoner. Det ender ofte med, at vi arbejder mindre optimalt og kan få stress. I større kontorer kan I med fordel lave nogen retningslinjer for stille stunder. Samtale og rådgivning om bedre gode vaner, kan erfaringsmæssigt øge koncentrationen. Den seneste forskning peger også på meditation som redskab til mere fokus.
Meditation giver større opmærksomhed!
Forsøg viser, at man kan blive 10-20% bedre til at præstere ved at meditere regelmæssigt. Det er den ultimative gymnastik for hjernen. Forskning viser, at vores sind, følelser og adfærd påvirker vores biokemi. Ved daglig meditation øges niveauet af kroppens lykkehormon serotonin. Endvidere reduceres hormonet cortisol. Dette hormon er for højt ved langtidsstress faktorer og er en stor belastning for kroppens organer. Det viser sig i form af højt blodtryk, hjertebanken, hovedpine, muskelspændinger, fordøjelsesbesvær og søvnløshed. Forsøg påviser at meditation producerer ændringer i hjernebølgemønstret, der er kædet sammen med større vågenhed og kan dermed forlænge den tid man kan være opmærksom.
Erhvervslivet kan bruge det. Du kan selv starte
Der skal kun nogle simple teknikker til at meditere og fokusere. Du kan selv øve dig. Sid stille for dig selv i 10 min. (gerne 20 min.) hver dag og fokusér kun på at trække vejret. Meld dig ud af jobbet eller familien – et øjeblik. Vi er oftest i gang med en masse historier og tanker. Træk vejret her og nu. Det kan ikke trækkes i fortid eller fremtid. Evt. tænk på følgende: Jeg er her, jeg trækker vejret, jeg er i live. Hvor det bare handler om at ”være” frem for at ”gøre”. At acceptere de tanker, der kommer, men ikke gøre noget ved dem. Lad dem passere, som skyerne på himlen. Det man modsætter sig varer ved – også tanker. Du kan starte lige nu i to minutter. Du kan meditere hvor som helst og når som helst. Også på en tur ved vandet eller i skoven. Det kan godt være et øjebliks pause i hverdagen.
Næste gang du møder en traktor, kunne du prøve at fokusere på vejrtrækning og acceptere ventetiden. Det er at skynde sig langsomt. Nem inspiration: Svend Trier; Meditation
Seneste nyt
For tiden arbejder jeg med mange ledere. De søger ledersparring på forskellige områder. Primært relationsarbejdet, sige ja og nej etc. Senere på året kommer en artikel om ledere.
Jeg arbejder i virksomheder med teamdage, om trivsel og god kommunikation. Endvidere foredrag i Rotary samt foredrag om en etisk afskedigelsespolitik.
Jeg har været på HR messen og fået nogen gode kontakter og diskussioner om trivsel.
Skriver artikler til Karnov. Snart udkommer en om ”Mobning – med særlige perspektiver”.
Ønsker jer et godt efterår samt god ferie til dem, der har det. Nyd varmen indendørs.
Mange varme hilsener
Lone Carmel
2147 1088