+45 21 47 10 88
lone@relazion.dk
logonobg2
Familierådgiver i Roskilde
  • Velkommen
  • For private
    • Stressrådgiver
    • Familierådgivning
    • Parterapi
    • Referencer
  • For virksomheder
    • Trivselsrådgivning
    • Foredrag
    • Netværk for ledere
    • Referencer
  • Om relazion
    • Bæredygtighed
  • Inspiration
    • Mine bøger
    • relazion i TV
    • Inspiration om familieliv
    • Inspiration til virksomheder
    • Inspirationsbreve
    • Presse
  • Kontakt

Virksomheder roser samarbejde med RUC-studerende

14. november 2016Lone Carmel

RUCinnovation arbejder på at øge samarbejdet mellem RUC-studerende og omverdenen. De første studerende har allerede været igennem et samarbejde, og reaktionerne ”ude fra” lader til at være positive.

Af Tyson William Lyall, RUCnyt

Faglige projekter, der kan bruges ude i den virkelige verden. Sådan er idéen bag RUCinnovations Projektforum, der skal bygge bro mellem studerende og virksomheder, organisationer og foreninger. I sommer afsluttede en række studerende deres samarbejde med ”omverdenen”, og de første tilbagemeldinger lader til at være positive fra virksomhedernes side.

”Jeg syntes, det er rigtig godt, at erhvervslivet og de studerende spiller sammen,” siger Lone Carmel, der ejer virksomheden Relazion, som inden sommerferien havde et samarbejde med en gruppe studerende fra Arbejdslivsstudier. Hun forklarer, at samarbejdet med de studerende blandet andet hjalp hende til at kigge indad.

”Jeg fik stillet nogle kritiske spørgsmål til det arbejde, jeg udfører til dagligt. Når man har en virksomhed, så bliver man nogle gange lidt i sit eget sprog. Her kom de så og gav mig mulighed for at reflektere over min egen praksis,” siger Lone Carmel.

Også den landsdækkende advokatvirksomhed, Advodan, har samarbejdet med en gruppe af studerende fra RUC. Her var det ligeledes en gruppe studerende fra arbejdslivsstudier, der stødte hovederne sammen med den lokale Roskildeafdeling af Advodan.

”Vi har fået meget ud af det. De studerende har åbnet op for nogle emner, som vi vil arbejder videre med. Det er ting, vi vil tage op på et medarbejdermøde. Det har været en god anledning til at tage nogle snakke, man ellers ikke ville få taget,” siger Maiken Maiken Ø. Breum, der er advokat i firmaet.

En ”broker” til omverdenen

RUCinnovation betegner sig selv som en ”broker” mellem universitetet og omverdenen. Det betyder blandt andet, at de vil gøre det nemmere for virksomheder og andre at få adgang til den viden, der produceres på RUC. Eller som RUCinnovation skriver på sin egen hjemmeside, så er der for virksomhederne nu kun ”én dør og ét telefonnummer til RUC”.

Spørger man Lone Carmel fra Relazion, så er det da heller ikke sidste gang, at hun ringer på netop den dør.

”Der skal meget mere af det her. Det er rigtig vigtigt, at vi fremad også bruger hinanden og giver hinanden kritiske refleksioner. Vi skal være samarbejdspartnere og ikke modstandere. Vi kan højne hinandens kvaliteter,” siger hun.

Samme indstilling har Maiken Ø. Breum fra Advodan.

”Med gruppen af studerende fra Arbejdslivstudier er det gået helt vildt godt, selvom vi ikke vidste, hvad vi kunne forvente. Derfor kan man sige, at det var lidt et skud i tågen. Næste gang er vi meget bedre klædt på,” siger og fortæller, at et velfungerende samarbejde i høj grad også kræver engagerede studerende.

”Vi havde også en kontakt med nogle yngre studerende, og den er simpelthen gledet ud i sandet. Der kunne vi godt have hjulpet dem lidt mere. Det var lidt useriøst. Det var ikke konkret,” siger hun.

Forventningsafstemning

Ifølge Lone Carmel, så er det da også vigtigt for et samarbejde, at både de studerende og virksomhederne ved, hvad der forventes af hinanden.

samarbejde_med_rucstuderende”Der skulle måske være lidt bedre forventningsafstemning. Hvilke plan gør man det på? Er det på et praktisk plan eller et teoretisk plan? Man skal være god til også at afstemme den tid, man vil bruge på det. Det har vi dog været gode til i det samarbejde, jeg har haft,” siger hun og foreslår, at der eventuelt kunne udarbejdes et katalog over virksomheder, så de studerende i god tid kan finde relevante samarbejdspartnere i erhvervslivet.

Hverken Lone Carmel eller Maiken Ø. Breum er i tvivl om, at de studerende roligtkan melde sig under programmets faner. Maiken Ø. Breum beskriver således, hvad de studerende ville kunne forvente af et eventuelt samarbejde med Advodan.

 

”De vil få det ud af det, at vi er lige så engageret som de er. Det bliver ikke fiktive projekter. Det bliver noget, vi kan bruge, og det bliver noget, de kan bruge,” siger hun og opfordrer samtidig alle arbejdspladser til også at gå ind i projektet.

FAKTA:

Sådan gør du som studerende:

Er der et projektforslag, du finder interessant, så kontakt Projektforum – projektforum@ruc.dk– og få rekvirentens (virksomheden) kontaktoplysninger.

Hvis du indgår et samarbejde, skal Projektforum underrettes.

Hvis der indledes et samarbejde med en rekvirent kan det være en god idé at lave en samarbejdsaftale. Aftalen kan findes på ruc.dk/samarbejde.

Ifølge RUCinnovation er et samarbejde med en ekstern aktør en god mulighed for:

  • at få indsigt i virksomheders og organisationers dagligdag
  • at afprøve dine kompetencer i praksis
  • at få kendskab til arbejdsmarkedet, som du kan bruge ved senere jobsøgning
  • at blive mere afklaret i forhold til dine kompetencer
  • at stifte bekendtskab med en bestemt branche, hvilket kan hjælpe dig i dine fremtidige karrierevalg
  • at få et målrettet CV
  • at få værdifuld erhvervserfaring og gode kontakter.

Previous post Skolestart anno 2011 Next post Kan du skynde dig langsomt?

Nyeste inspirationsbreve

  • Få mere overskud hos dig og familen i hverdagen
  • En kvinde med problemer på sit job og hjemme.
  • Kursus: Hverdagsrelationer
  • Hvordan vender toiletrullen og andre dilemmaer
  • Hvor høflige skal vi være? 
  • Måder at lytte og tænke på
  • Plads til eftertanke
  • Ny inspiration fra relazion
  • Inspiration om, hvad meningen er
  • Tips til at blive langtidsfrisk og visdomsord til eftertanke
Kommunikation, relationer og bedre trivsel.

Oplever du for mange svære udfordringer i dit privat- eller arbejdsliv? Lever du med uklar kommunikation?

Så kan familierådgivning ved en familierådgiver være en løsning.



relazion
Fjordvej 3
4000 Roskilde
CVR: 31819784

E-mail: lone@relazion.dk
Tlf.: 21 47 10 88

Facebook
LinkedIn
YouTube
Lavet af InternetService A/S
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish.Accept Read More
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR